Husk solcremen! Mange danskere pakker snart skitøjet og drager snart mod syden, nu da vinterferien står for døren. Er du også en af dem der skal på skiferie, kan du med fordel læse med her.

Solcreme og aftersun er nok ikke det første man skriver på sin pakkeliste, når man skal til at forberede sig på en skiferie. Mange glemmer det fuldstændig, hvilket egentlig giver god mening. Det er ikke ligefrem solcreme man forbinder med sne, kulde og ski. Dog er det en fejl man helst ikke skal begå. Solens stråler er nemlig meget kraftigere end du tror.

Det er sådan, at UV strålingen stiger med hele 20%, hvis man blot bevæger sig 1600 meter over havoverfladen. Og det sker helt naturligt, når man skal stå på ski.

Pas på sneen!

Men det er ikke kun højden der gør, at man er mere modtagelig over for solens stråler. Sneen i sig selv spiller også en central rolle her. Sne, der har ligget i noget tid, og som er blevet trykket og presset godt ned, reflekterer nemlig omkring 50% af solen tilbage. Nyfalden sne derimod, kan reflektere helt op til 80% tilbage. Selv når det er overskyet, bliver solens stråler kastet tilbage, fra både ny og gammel sne. Så ligegyldigt hvordan vejret er, er det altså en god idé at huske solcremen.

Du har måske hørt om, eller endda selv prøvet, at blive solskoldet når man er på badeferie. Det hænger sammen med at vand også kaster solens stråler tilbage, men her taler vi kun om 5-10%, så med det in mente håber jeg at du husker solcreme og aftersun.

Netop fordi solens stråler ikke kun kommer direkte fra solen, men også fra vinkler man ikke tænker over, er det derfor er det endnu vigtigere at beskytte sig selv og sin hud. Specielt områder som hage, kæbe, næse og øre skal også have en omgang med solcremen. Hvis du vil opnå den ultimative beskyttelse, kan du med fordel slutte af med en omgang aftersun, når du kommer tilbage efter en dag på pisten. Så holder farven også længere ;)

Du kan læse meget mere om Svanedesigns Økologisk Luksus Solcremer her og vores Økologisk Luksus Aftersun her

Så er der vist bare tilbage at ønske dig en rigtig god skiferie, og husk solcremen! :)

Kærlig hilsen
Anne, Svanedesign

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment