Cruelty-free

Cruelty-free – måske har du stødt på dette udtryk før, måske har du ikke. Men for at få alle med, vil jeg her komme med en kort beskrivelse af hvad det her. Inden for dyrerettigheds-bevægelsen, er cruelty-free, eller grusomhed-fri, et mærke for produkter der ikke bliver testet på dyr. Produkter, der er testet på dyr, kan aldrig blive betragtet som cruelty-free, da disse tests kan lede til smertefulde lidelser og endda død for millioner af dyr, hvert år.

Det er næsten utænkeligt. Men i disse bæredygtige tider, er der fortsat nogle der bruger små kaniner, marsvin og andre søde dyr, til at teste de produkter vi bruger, til at forskønne vores tilværelse. Dog er det desværre stadig sådan, at tusindvis af vores pelsede venner, må lide for vores skønhed. Det sker på trods af at der efterhånden er kommet en del alternativer, til de forfærdelige dyreforsøg.

Derfor forsøger jeg i dag, at kaste lidt lys over hvilke regler der er, når det kommer testning af skønhedsprodukter på dyr.

EU’S FORBUD

I EU er det forbudt at udføre forsøg på dyr, i forbindelse med færdige kosmetiske produkter. Det samme er gældende for de ingredienser der bliver brugt i produkterne. Faktisk er der tale om 2 forskellige typer forbud.

Siden marts 2013, har produkter der er blevet testet på dyr, ikke været lovlige at sælge. Salgsforbudet gjaldt fremadrettet, hvilket betyder, at de produkter der blev testet på dyr før denne dato, stadig må sælges, på trods af at de blev testet på dyr. Derfor findes der altså stadig produkter på hylderne, der har været skyld i mange dyrs fatale skæbner.

I 2009 indførte man desuden et markedsføringsforbud i EU. Det vil sige, at produkter der indeholdt ingredienser der var blevet testet på dyr, ikke måtte markedsføres. Dette var for at undgå, at ingredienser der bliver brugt i produkterne, blev testet uden for EU, hvor der ikke nødvendigvis var nogle regler om testning på dyr, på daværende tidspunkt. Dog skal det nævnes at der er et “smuthul”. Der er nemlig nogle ingredienser der findes i kosmetiske produkter, der også er at finde i fx. lægemidler, hvor der nogle steder fortsat er krav om dyreforsøg.

Som nævnt før, er det desværre sådan, at en del af de kendte mærker de fleste har hjemme i badeværelsesskabet , ikke er cruelty-free, da de stadig bliver solgt i butikkerne.

Hos Svanedesign gør vi meget ud af at være så gennemsigtige som muligt. Vores ingrediensliste står på dansk. Vi besvarer gerne alle spørgsmål der måtte være i forbindelse med hvad vores produkter indeholder. Og nej, ingen af vores produkter er blevet testet på dyr, bare rolig ;)

Brænder du inde med et spørgsmål, eller er der noget du er i tvivl om? Så skriv en kommentar her eller kontakt os her.

Kærlig hilsen
Anne, Svanedesign

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment